Sådan syr du materialesættet til Waldorfdukken

Følg beskrivelsen og det medfølgende mønster i materialesættet. Her viser vi processen med flere billeder og tekster i en trin for trin-beskrivelse.

Inderhoved

Sno tubegazen på midten og kræng den ene halvdel ud over den anden. Lav derefter en fast kugle af vat og stop den ind i tubegazen.

Sy tubegazen sammen

Knyt tæppetråd hårdt rundt om halsen og sy tubegazen sammen mens du sikrer dig, at du danner en lille kant.

Knyt tråd

Knyt tæppetråd rundt om hovedet midt på og bind tråden fast ved øret. Lad tråden løbe over til det andet øre og bind den fast i tråden.

Hovedform

Træk den bagerste tråd ned i nakken så der derved formes et mere tydeligt baghoved og en fremtrædende pande på forsiden.

Sømmet hovedstrimmel

Sy den dobbeltfoldede strimmel og form derefter et ”næb”, der sømmes sammen. Klip ned, vend om til retten og træk strimlen over det indvendige hoved.

Form hovedet

Den syede søm placeres på bagsiden af hovedet. Stræk stoffet og sy det sammen. Knyt en tæppetråd rundt om halsen.

Tegn mønsterdele af

Tegn mønsterdelene af på ribstoffet. Stoffet skal ligge dobbelt.

Sy først - klip senere

Sy først sømmene og klip derefter delene ud. Vend alle dele om til retten.

Stopning

Fyld arme og ben med vat. Sy en skråsøm fra siden og ind mod skridtet på hvert ben.

Sæt armene fast

Sy armene fast på bagsiden af skulderpartiet så de overlapper hinanden. Sørg for at tommelfingrene peger fremad og at begge arme er lige lange.

Montering af kroppen

Fyld kroppen med vat. Stræk stoffet over armene, fold en kant ind på stoffet i halsen og søm for- og bagside sammen. Sy skuldrene sammen med en usynlig søm.

Sy sammen

Sy kroppen fast mod hovedet således at den foldede kant sømmes fast over tæppetråden på halsen. Fold ligeledes stoffet ind ved armene og søm det fast.

Fødder

Knyt en tråd hårdt rundt om hver fod. Søm forsiden af foden ”op” med usynlige sting og klip derefter den knyttede tråd af.

Øjne og mund

Markér placeringen af øjne og mund med tre knappenåle (øjnene placeres i midterlinjen) og brodér øjne og mund med garn.

Hår

I mønsterbeskrivelsen forklares det tydeligt hvordan du syr håret fast af flere omgange. Sørg for at bruge lidt længere hår således at du kan klippe det i en fin frisure når dukken er færdig.

Tøj

Her viser vi et eksempel på et enkelt sæt tøj, du kan sy til din Waldorfdukke, i form af en skjorte og underbenklæder i hvidt bomuldsstof samt en simpel kjole. Kjolen kan med fordel sys af et jersey- eller fleecestof men er også fin af mønstret bomuldsstof.

Klip og sy

På mønstret kan du se at skjorten skal klippes i dobbelt stof og til fold langs med ærmerne. Underbenklæderne klippes i to dele. Sy underkanten på hvert bukseben, og sy derefter sidesømmen på hvert ben. Sy bukserne sammen i skridtsømmen og søm til sidst en kant øverst på linningen. Klip små hakker langs kjolens buede kanter og pres om til vrangen hvorefter kanterne sømmes. Sy kjolen sammen i siderne. Sy skuldersømmen sammen eller brug en trykknap. Søm eventuelt kjolen op forneden.

Skjorte

Søm enden af ærmerne op og sy derefter sidesømmen og ærmesømmen sammen. Klip forsiden af skjorten op langs midten og søm såvel kanterne som underkanten op. Du kan enten presse halskanten om til vrangen og sømme den fast eller klippe en strimmel fra mønstret, der foldes på midten og sys fast som krave som vist på billedet. Forkort evt. kraven så den passer i længden og sy kanterne ind.

Krave

Fold tilbage/op og sy en stikning i sømmen på ”kraven”. Søm enderne op (mål først omkring dukkens hals) så enderne overlapper hinanden, og sy en trykknap fast i hånden.


Trustpilot