Magisk ring

Når du skal i gang med at hækle rundt kan det være en god idé at starte med en såkaldt magisk ring. I modsætning til en ring af luftmasker og en kædemaske, så kan du justere størrelsen på en magisk ring ved at trække i enden af tråden.

Trin 1

Lav en ring hvor enden af garnet ligger bag selve garnet.

Trin 2

Træk en løkke fremad gennem ringen.

Trin 3

Lav en luftmaske rundt om ringen. Denne tæller ikke som en maske på ringen.

Trin 4

Træk en løkke fremad gennem ringen.

Trin 5

Hækl den første maske færdig ved at trække garnet gennem begge løkker.

Trin 6

Fortsæt med at hækle masker rundt om ringen jf. dit mønster. Træk en smule i enden af tråden så maskerne danner en ring. Du kan justere ringen endnu mere når du er færdig med næste hæklerunde.


Trustpilot