Lav dine egne småkageudstikkere

Nu kan du lave dine helt egne småkageudstikkere med præcis de motiver du bedst kan lide!

Klip og fold

Brug en lige pladesaks til at klippe lange strimler med en bredde på 2 cm ud af blikplade. Husk at bære beskyttelseshandsker eftersom pladen er meget skarp. Spænd et bræt fast mod et bord og lav et mærke 13 mm inde. Brug derefter brættet som skabelon og bank forsigtigt hele den lange kant på båndet ned over siden af brættet. Læg efterfølgende metalpladen mod en plan overflade og fortsæt med at hamre resten ned til en flot foldet kant.

Tegning og mål

Lav en tegning af din småkageudstikker på et stykke papir med firkantede markeringer. Mål og skriv ned hvor lang en metalplade du skal bruge til dit motiv, og tilføj mindst 5 cm for at være helt sikker på, at metalstykket er langt nok.

Runde former

Fold derefter dit metalstykke efter tegningen. Start gerne på et lige stykke hvor enderne kan overlappe hinanden med 1 cm. Bøj/buk med lige fladtang. Det er vigtigt at du bukker vinkelret, ellers bliver målene skæve. Ved motivets runde dele kan du bruge en hammer og forme metallet rundt om en rundstok. Det kan være en god idé at have rundstokke i flere forskellige størrelser ved hånden.

Lodning af samlinger

Til sidst lodder du enderne sammen med en loddekolbe og flusmiddel. Sørg for at lodde ved en lav smeltetemperatur.


Trustpilot