Fotooverførsel med Fimo Liquid

Fimo Liquid er et flydende polymer-ler, der bruges til dekoration og glasering, og som også kan støbes i forme. Her viser vi dig hvordan du bruger det til at overføre billeder.

Forberedelse

Rul en tynd plade ud af Fimo Leather Effect. Brug en pastamaskine for at gøre det lettere at opnå et godt resultat. Udskriv de billeder du vil overføre og klip dem ud. Påfør et jævnt lag Fimo Liquid på både motivet og leret. Sørg nu for at hele motivet har kontakt med leret. Tryk overfladen med en skraber eller rulle. Under hærdningen kan du eventuelt lægge motivet under pres hvis du vil.

Hærdning

Hærd leret med motivet på i ca. 30-40 minutter ved 130 grader. Lige så snart du tager delene ud af ovnen skal papiret fjernes. Prøv at få fat i et lille stykke og træk derefter papiret af. Det er vigtigt at du prøver at fjerne alt papiret mens delene er varme - ellers sætter papiret sig fast. Når leret er afkølet kan du tilklippe leret omkring motivet.


Trustpilot