Lav en unik svampelampe

Her kan vi endelig præsentere vores version af den populære svampelampe! Med en afrundet glasskål og en glasvase/karaffel kan du nemt og hurtigt lave dette populære gør-det-selv-projekt, og med den rette type effektspray går det som en leg. På loppemarkeder kan du finde mange forskellige slags billige glasskåle, vaser og karafler, der passer perfekt til formålet. En lampe kræver kun en lille mængde spray, så hvorfor ikke lave flere lamper på én gang?

Beskyt ydersiden

Det første du skal gøre, er at dække ydersiden af glasset. Brug formbar maskeringstape og plastfolie. Placér derefter dine genstande på et beskyttende stykke papir eller i en plastikboks før går i gang med at spraymale. Det er bedst hvis du kan arbejde udendørs når du spraymaler, og det gælder især hvis du ikke bryder dig om lugten af maling.

Stonetouch-spraymaling

Med denne type maling kan du skabe en stenlignende effekt, som bliver mere uigennemsigtig for hvert lag du sprayer på overfladen. Her starter vi med at påføre et tyndt lag ”Gotham Grey” og følger op med et lige så tyndt lag ”Manhattan Mist”. Vi vil gerne skabe et prikket/stænket mønster. Hvis du foretrækker en mere dækkende effekt kan du fortsætte med at påføre flere tynde lag spraymaling efter hinanden. Lad hvert lag tørre helt før du påfører et nyt. Det tager et par timer, eftersom glasset har en ikke-sugende overflade.

Spraymaling

Når de første lag er tørt kan du påføre et mere dækkende lag med ”almindelig” spraymaling. Tynde lag skaber det bedste resultat. Hvis der påføres for meget maling på ét sted, begynder malingen at løbe, eftersom glasset ikke kan absorbere farve. Hvis det sker, er der dog ingen grund til panik. Det skaber en fin effekt (se karaflen på billedet). Vi valgte nuancen ”Neutral Grey 7” til hattene og ” Unbleached Titanium” til svampefødderne. Når al spraymaling er helt tør kan du fjerne tape og plastik. For at være sikker på, at malingen er gennemtør, skal du lade lampedelene tørre i yderligere et par dage. Ellers kan malingen skalle af når du monterer lyskilden. Når tørretiden er gået kan du montere den valgte lyskilde og så ellers bare nyde din unikke svampelampe!


Trustpilot