Flettede kranse

Ved at flette forskellige snoretyper og derefter lime fletningen fast på en metalring kan du skabe smukke og stilrene ”grundkranse”, som du sidenhen kan pynte som ønsket alt efter sæson eller interiør.

Lim fletningen fast

Mål omkredsen af din ring. Klip snore med en længde der svarer til den dobbelte omkreds. Saml seks snorelængder (eller tre hvis snoren er af en grov type) med et lille stykke tape. Flet en længde der kan nå hele vejen omkring din ring. Afslut fletningen ved at samle snorene med tape. Lim fletningen fast på metalringen med en limstol og smeltelim.

Samling

Klip snorene over hvor de er dækket med tape præcis hvor de mødes på ringen og lim enderne fast.

Dæk samlingen

Du kan dække samlingen med forskellige ting. Her har vi dækket den med knuder af samme snoretype som fletningen er lavet af.

Blade og bær

Her har vi skjult samlingen med blade af SnapPap samt trækugler, og alt er sat fast med smeltelim.

Sløjfe

En sløjfe af et smukt bånd kan også fungere som en fin ”samlingsskjuler”.

Farvet SnapPap

Du kan male SnapPap med en hvilken som helst type vandfarve.

Klip blade ud

Tegn på bagsiden af SnapPap-arket og klip delene ud. Nu har du lavet smukke blade, der kan formes og bruges til at pynte ringen.


Trustpilot