Dåser med ekstra alt

Pynt dine dåser med fine og farverige dekorationer af FIMO-ler. Form småkager, bær, blomster og blade i klare farver og sæt dem fast på låget af dåsen. Fantastisk flot at stille på bordet når du inviterer til kaffe og kage.

Bundplade

Rul en tynd plade ud af FIMO-ler og brug den til at tildække låget. Låget skal være af glas eller metal, således at det kan tåle ovnvarme.

Bær

Du kan lave et hindbær ved at fastgøre en lille kugle FIMO-ler for enden af en modelleringspind. Rul derefter en tynd pølse og skær den i små stykker, der rulles til små kugler. Sæt en kugle fast for enden af den store kugle og dæk nu hele hindbærrets overflade. Lav et lille tryk med en nål på hver kugle for at skabe et naturligt look. Et jordbær eller skovjordbær laves ved at forme et bær for enden af en pind. Lav derefter små prikker med en nål over hele jordbærrets overflade og afslut med at forme små blade af ler, som stikkes ind i det hul, der efterlades når pinden trækkes ud.

Ballerina-småkage

Bland en passende mængde brun ler med en smule lys ler for at skabe en lysere brun farvetone. Form tre runde plader (en brun, en lysebrun og en champagnefarvet). Læg disse oven på hinanden og lav et rundt tryk i midten af den øverste plade. Lav markeringer rundt langs hele toppen med en kniv og rul en kugle af det lysere brune ler, der lægges ned i hullet i toppen af kagen.

Blomster og blade

En tulipan laves af 5-7 tynde, flade kronblade, der påføres skiftevis mens de vikles fast om en smal og aflang midterknop.
En macaron laves af 3 runde plader. Den lyse plade placeres i midten. Tryk derefter et prikket mønster med en nål rundt langs samlingen mellem pladerne. Før du monterer de færdige dekorationer på låget kan du med fordel hærde de mest sarte dele. Bag derefter delene i en ganske almindelig køkkenovn jf. anvisning på pakken. Låget kan lakeres når det er kølet af.


Trustpilot