Pynt op til nytårsfesten

Til årets nytårsfest skal alt gerne glitre og stråle så meget som muligt, ikke sandt? Sølvglans og spejlmosaik føjer masser af ”bling-bling” til denne borddækning, og pynten kan fint kombineres med en hvid hørdug, krystalglas og husets smukkeste porcelæn.

Mal kuglerne

Spejlmosaikken kan enten sættes fast på delbare plastikkugler eller på styrporkugler. Mal kuglerne med sølvmaling og påfør et par lag før mosaikken sættes på.

Sæt mosaikken fast

Sæt mosaikken fast på kuglerne. De små firkanter har en overflade med dobbeltklæbende tape, som klæber godt fast til plastikoverfladen. Der skal bruges ca. 170 mosaikstykker til en kugle på 8 cm. Du kan dække hele kuglen eller dele af den.

Del mosaikken

Med en bidetang kan du forme mosaikstykkerne hvis det bliver nødvendigt. Vær forsigtig så du ikke skærer dig, for mosaikken er lavet af glas.

Glaslanterner

Du kan også fastgøre spejlmosaikken på små glas til lys. Her er vi fortsat med at dekorere lanternerne med sølvfarvet tekst. Brug en sølvpen eller et forgyldningssæt.


Trustpilot