Fad til vielsesringe

Lav en fin lille detalje til en af livets allervigtigste dage. Dette lille fad til vielsesringene er formet af ler, og det er fint pyntet med to symbolske duer og et smukt bånd, der holder de skinnende ringe sammen. Et dejligt minde om en skøn dag.

Rul leret ud

Rul leret ud. Rul en hæklet mellemlægsserviet eller dug ned i leret for at danne et flot mønster og tryk ligeledes ord eller navne ind i leret med bogstavstanser. Brug et rundt fad eller lignende som skabelon, der lægges over leret. Skær dit fad ud. Du kan også skære det ud med form som et hjerte. Læg derefter fadet ovenpå et tyndt bomuldsklæde og ned i en dyb tallerken for at give det en afrundet skålform. Lav et eller to små huller i toppen, alt efter hvordan du vil binde ringene fast, og form eventuelt et par små fugle af ler. Fuglene trykkes fast mod kanten når fadet er tørt for at lave markeringer og sikre, at de sidenhen er lettere at sætte fast med lim.

Lakering

Når leret er tørt kan du slibe kanterne med sandpapir og tørre efter med en let fugtet svamp. Derefter lakeres fadet med lak. Vi har valgt at indfarve lakken med et par dråber hvid Ink. Mal også fuglene og lim dem fast på kanten af fadet.


Trustpilot