Diskosvampe til nytårsfesten

Pift borddækningen op på nytårsaften med trendy diskosvampe der er lavet af styropor og spejlmosaik.

Styropor

Brug en skarp hobbykniv til at dele en styroporkugle i to halvdele. Skær ligeledes toppen af en styroporkegle for at lave en svampefod i en passende højde. Mal delene med sølvfarvet akrylmaling for at undgå, at overfladen på delene skal ses mellem fugerne.

Spejlmosaik

Sæt spejlmosaik fast så tæt som muligt rundt langs hele foden og på svampehatten. Lim derefter hatten fast på foden. Nu er svampen færdig! Til en svamp der er ca. 100-140 mm høj og har en hat, der måler 80-100 mm, er det nok med én pakke spejlmosaik på 10 mm. En pakke med mosaik i en mindre størrelse på 5x5 mm rækker til en svamp, der er 60-80 mm høj og har en hat på 60 mm.


Trustpilot