Accessories af vævede bånd

Almuebånd, kostumebånd og hørbånd... du kan finde mange fine, vævede bånd hos os på Sløjd-Detaljer, som du kan bruge til både møbler og dekorationer samt til at pynte beklædningsgenstande og lave fine accessories. Her viser vi dig hvordan du laver et armbånd og et bindebælte.

Klip til

Klip et stykke skindbånd af til et armbånd. Skindbåndet skal kunne vikles omkring håndleddet, og enderne skal overlappe hinanden en smule, så tilføj 3 cm. Klip et stykke vævet bånd, der er dobbelt så langt som skindbåndet + 1 cm ekstra. Klip ligeledes et stykke Vliesofix-bånd, der er lige så langt som almuebåndet.

Pres og klip

Pres Vliesofix fast på bagsiden af almuebåndet. Træk beskyttelsespapiret af og pres det vævede bånd fast på skindbåndet 1-2 mm fra den ene langside. Sørg for at skindbåndet placeres centreret under almuebåndet. Læg et stykke papir imellem, der beskytter læderet mod varmen. Klip skindbåndet til så det er lige bredt på begge sider af almuebåndet. Vend arbejdet om og pres almuebåndet fast på bagsiden af ​​skindbåndet.

Lås

Sy små trykknapper fast på enderne af armbåndet.

Bindebælte

Dette lidt bredere vævede bånd kaldes også for gjordbånd. Når enderne bearbejdes kan båndet bruges som et flot bindebælte. Opmål hvor langt dit bindebælte skal være og tilføj 20 cm til ”kvaster”. Sy en rynketråd i båndet ca. 10 cm fra hver ende. Derefter trevles enderne op således at det kun er de lange tråde, der efterlades.

Skinddetalje

Brug det afklippede stykke af skindbåndet og sæt lædertape fast på dets bagside. Placer skindbåndet over rynketråden og sno det et par gange rundt. Klip enderne af skindbåndet.


Trustpilot