Lille opbevaringsløsning i læder

Her viser vi dig hvordan du kan lave en lille smykkeskål og en lille urtepotteskjuler af læder. Vi har brugt et stykke læder med en tykkelse på 2,5 mm, men du kan også bruge en lidt tyndere variant (dog ikke tykkere).

Trekantet skål

Skær en trekant ud af læder. Vores trekant måler 20 cm på hver side.

Lav huller

Lav to huller i hver spids ca. 3-4 cm nede fra selve spidsen og 0,5 cm inde fra kanten.

Sæt skålen sammen med skruenitter

Skru en skruenitte sammen i hvert hjørne.

Firkantet krukke

Mål op og tegn et rudemønster med linjer der er placeret med 8 cm mellemrum.

Skær ud

Skær de fire hjørnefirkanter ud så du ender med et læderstykke med en bund og fire ”sider” (hver del måler således 8 x 8 cm). Du kan selvfølgelig ændre målene så de bliver større eller mindre, f.eks. 6 x 6 cm eller 10 x 10 cm, afhængig af størrelsen på dit læderstykke. Et stykke på 30 x 30 cm er nok til en krukke hvor siderne måler 10 x 10 cm.

Skær huller ud

Skær aflange huller ud i hver kant som vist på billedet. Sørg for at de placeres i samme højde rundt om hele krukken. Vi har skåret huller ud, der måler 15 x 3 mm så vi efterfølgende kunne trække en 10 mm bred læderrem gennem hullerne.

Fold og træk

Fold kanterne op og træk en læderrem ud og ind gennem hullerne rundt om hele krukken. Lad kanten på to modsvarende sider hvile hhv. inde i og udenfor krukkens sider. Læderremmen bør være ca. 45-50 cm lang til en krukke i denne størrelse.

Sy/lim

Lav to huller gennem begge ender af læderremmen og sy dem sammen med et enkelt sting (eller brug en lille klat lim).


Trustpilot