Sjove påskebreve der kan klippes og klistres

Når påsken nærmer sig, er det sjovt at lave flotte påskebreve sammen med børnene! Når de små påskepiger og påskedrenge får besøg af familie og venner er det en fin idé at have breve liggende klar, der kan afleveres som tak for påskeslik og gaver. Og med den store pakke med premiumpapir i hele 75 forskellige farver vil I uden tvivl kunne finde den perfekte nuance til alle de kreative sysler!

Tegn skabelonen af

Udskriv de to kuvertskabeloner som du finder i dokumentet. Hvis du printer på 100% fylder skabelonen næsten et helt A4-ark. Printer du derimod med 70% får du to kuverter på hvert A4-ark. Tegn skabelonen af med en blyant og vær særligt opmærksom på at aftegne hjørnerne på den stiplede firkant/rektangel. Klip skabelonerne ud efter blyantstregerne.

Lineal og falseben

Når du har klippet kuvertdelen ud efter skabelonen, skal du placere en lineal mellem to hjørner (den stiplede linje på skabelonen).

Folder

Træk et falseben et par gange frem og tilbage langs linjen for at lave en fold i papiret. Gør det samme langs alle fire stiplede linjer. Herefter kan du nemt folde papiret i folderne.

Påskefigurer

Bestem nu hvordan dit påskebrev skal se ud. Tegn skitser af de forskellige dele såsom næb og øjne på papir i forskellige farver. Klip delene ud og lim dem fast med en limstift.

Fortsæt med at dekorere

Med et par sorte konturpenne kan du fortsætte med at dekorere påskebrevene med rammer, tekster og lignende.


Trustpilot