Hæklede påskehøns af fløjlsgarn

Har du testet vores bløde og fine fløjlsgarn? Du kan bruge garnet til at lave søde figurer, smukke indretningsdetaljer eller hvorfor ikke et vidunderligt blødt babytæppe? Her viser vi dig hvordan du laver små påskekyllinger, der er både søde og bløde. Et nøgle fløjlsgarn rækker til fem høns hvis du følger vores mønster.

Bund

Start med at hækle med en 5,5 mm hæklenål. Hvis du ikke er tilfreds med resultatet kan du i stedet skifte hæklenålen ud med en større eller mindre. Start hver omgang med 1 luftmaske (lm) og afslut med en kædemaske (km). Sørg også for at flytte en markør med rundt til den første lm i hver ny omgang. Det er nemlig svært at se hvor man er i mønstret, når man hækler med fløjlsgarn. Når bunden er færdig, laver du en omgang (runde 5), hvor du blot går igennem bagsiden af buerne fra omgangen før. Dette markerer overgangen mellem bunden og siderne.

Siderne

Fortsæt med at hækle fire omgange med samme antal fastmasker. Hvis du vil have en højere høne, kan du lave flere omgange.

Mindsk antallet af masker

Når du kommer 10. omgang skal du mindske antallet af masker jf. mønstret. Du indtager ved at stikke hæklenålen forfra gennem den forreste bue på næste maske og derefter gennem næste fm. Hent garnet med nålen, træk det igennem og hækl derefter endnu en fm.

Forhøjninger

For at lave de to forhøjninger (hoved og hale) skal du hækle fastmasker på to steder på sidste omgang.

Fyld og sy sammen

Når du er færdig med alle omgangene jf. mønstret skal du folde den runde åbning på midten, således at forhøjningerne placeres præcis overfor hinanden. Begynd at sy åbningen sammen. Fyld hønen med en smule pladevat og sy derefter hele åbningen sammen. Vent med at klippe det hvide garn af.

Hækl hønens ham

Hækl en kam af rødt fløjlsgarn jf. mønstret. Fastgør kammen ved at trække enderne af det røde garn gennem hønens krop. Sy derefter kammen fast med det hvide garn.

Næb og øjne

Vi lavede et lille næb af en smule rustrødt restgarn og klippede et par små øjne af sort filt. Du kan selvfølgelig også sy øjne af sort garn.


Trustpilot