Æg af voks

Æggesæsonen er skudt i gang, og i år kan æggene have en hvilken som helst form. Et voksæg med et lys i fungerer som en fin lysestage på bordet når påsken står for døren.

Balloner

Mens nætterne stadig er kolde kan du drage fordel af de lave temperaturer. Fyld nogle balloner med vand og lad dem fryse til is udendørs. Hvis det ikke er koldt nok kan du bare bruge fryseren, for ballonerne skal være helt gennemfrosne for at kunne modstå varmen fra den smeltede lysmasse.

Dypning

Dyp ballonen i den smeltede støbemasse. Tag derefter ballonen op og lad massen køle helt af mellem dyppene - ellers er der risiko for, at massen smelter af igen. Afkølingen sker hurtigt takket være isen indeni ballonen. Fortsæt med at dyppe indtil æggets sider har fået en passende tykkelse. Lad massen køle af og vent indtil isen er smeltet før du punkterer ballonen og fjerner den. Du kan evt. hælde en anelse mere smeltemasse ned i bunden og lade den køle af for at sikre, at ægget står godt fast. Brug fyrfadslys med LED. De genererer næsten ingen varme og er derfor også bedre for luften og miljøet indendørs.


Trustpilot