Nisse af modelleringsvoks

Med vores modelleringsvoks kan du forme et fint lille julelys som det, der ses på billedet.

Væge

Modelleringsvoksen er ret hård og skal blødgøres med varmen fra hænderne. Form en nissehue samtidig med at du indsætter en væge i midten, der stikker ud for enden af huen.

Hudfarve

Ælt et lille stykke orange voks sammen med et betydeligt større stykke hvid voks (ca. 1 del orange og 10 dele hvid).

Form krop og arme

Form krop og arme ud af grøn voks og sæt et par små hudfarvede hænder fast for enden af armene.

Ben og hoved

Form hoved og ben og sæt dem fast på den grønne krop. Sørg for at tørre hænderne grundigt af når du skifter farve for at undgå at voksen smitter af.

Skæg, ører og nissehue

Sæt nissehuen fast og form og fastgør både skæg og overskæg. Rul en kugle til næsen og form et par ører der fastgøres på nissehovedet. Lav et par øjne med en tændstik eller tandstik. Når du samler din nisse skal du sørge for, at han får en god balance og står godt fast når lyset sidenhen tændes.


Trustpilot