Ballonlys

På en lidt anderledes måde kan du støbe disse flotte lys.

Ballon

Fyld balloner med vand, for at få forskellige størrelser blæser du lidt luft ind i ballonen, sætter den over toppen af en flaske uden at luften går ud, flasken indeholder vand som du hælder ind i ballonen og knytter hårdt. Sæt derefter en tråd fast så du kan hænge den op under støbningen. Vi har brugt en blomstertråd i metal. Smelt derefter støbemassen, lad massen holde en temperatur som ikke er for varm men tilpas varm for at være smeltet og flydende. Dyp derefter ballonen ned i massen og hæng op. Det er vigtigt at man ikke dypper ballonen over vandlinien for så smelter ballonen. Derfor er det godt at fylde ballonen med så meget man vand man kan.

Dyp og køle af

Dyp flere tynde lag i støbemassen. Dyp langsomt ned og hold i to sekunder, løft langsomt op, hæng op. Gør ca 12-15 dypninger og lad køle helt af. Hold derefter ballonen over vasken, stik/skær hul på ballonen og hæld vandet ud, træk ballonen væk.

Bund og væge

For at få en lille flad bund så kan du varme en plade i ovnen, læg bagepapir på og træk lysets bund rundt nogle gange mod varmen så smelter bunden til en plan overflade. Dyp derefter en væge i massen og fæst midt i lyset.

Hæld lidt i

Fyld derefter støbemassen i lyset med tre til fire spiseskeer masse ad gangen. Fylder du for meget på smelter det støbte lys og mister formen, så have tålmodighed og hæld lidt masse i ad gangen, lad afkøle mellem hver fyldning. Hold vægen på plads med liggende støtte ovenpå lyset. Fyld ca en fjerdedel eller højst en tredjedel af lyset med støbemasse. Vær påpaselig når du tænder lysene, stil lyset på et sikkert underlag som beskytter og ikke er brænbart. Gå aldrig fra et tændt lys.


Trustpilot