Fine forårspiger af foldet papir

At folde papir er sjovt for både store og små, og disse søde små figurer i pastelfarver passer perfekt til forårets fint dækkede borde og kan også hænges op i et påskeris.

Fold papirkroppe

Fold en papirstrimmel i en såkaldt harmonikafoldning og lim den sammen. Her viser vi dig hvordan du skal gøre. Lim en trækugle fast som hoved. Vi brugte 25 mm store kugler. Brug en limpistol og hold kuglen fast indtil smeltelimen er afkølet/hærdet.

Blomster

Klip blomster ud som du limer fast på trækuglerne. Lim halvkuglerne fast ovenpå blomsterne.

Arme og hænder

Klip et stykke metaltråd på ca. 30 cm og sno tråden et par gange rundt om trækuglen/hovedet. Sno enderne på metaltråden en smule sammen og lim en halvkugle fast på hver ende der skal symbolisere hænder.

Mal øjne og mund på ansigtet med en pen med en tynd spids. Hvis du vil, kan du fortsætte med at dekorere dine små figurer med en smule hår og flere blomster.


Trustpilot