Julekort med tekstskilte

Hjemmelavede julekort med flere tekster er en både sjov og personlig måde at sprede lidt julehygge blandt familie og venner. Du kan gøre kortet ekstra specielt ved at stemple teksterne og derefter tegne konturer i form af skilte for at give kortet et rustikt look.

Stempling

Find et dobbeltfoldet kort frem. Klip eller skær et stykke akvarelpapir ud i en størrelse der passer til kortet. Udvælg tre tekster fra stempelarket. Sæt et stempel fast på et håndtag. Tryk stemplet mod en stempelpude og derefter mod dit stykke akvarelpapir. Du kan med fordel placere et blødt underlag under papiret når du trykker som f.eks. en musemåtte. Det gør det nemmere at få et pænt og jævnt tryk. Tegn en eller flere konturer rundt om teksttrykket. Klip konturerne ud og påfør en smule brun stempelfarve langs kanterne ved hjælp af et indfarvningsværktøj. Placér nu dine ”tekstskilte” på dit kort. Tegn små ”træpinde” til skiltene. Ved at trække et indfarvningsværktøj med en smule blå stempelfarve hen over en itureven papirkant kan du skabe en illusion af snedriver. Fastgør træskiltene på kortet med klæbepuder.


Trustpilot