Julekort med landskab

Et julekort behøver ikke at indeholde nisser og snemænd. Et frosset koldt vinterlandskab kan skabe en herlig stemning.

Stemple

Begynd med at stemple et landskab på et akvarelpapir. Du kan stemple først og derefter skære dit kort til. Brug en Staz-On stempelpude. Den tåler at man går over med meget fugt.

Himmel

Træk farven ud fra en Distress pude over på en plastklods. Læg lidt vand i farven og mal derefter himlen med vandfarven. Papiret krøller sig, men glatter ud når det er tørt.

Lager på lager

Læg mere farve på og flytte rundt, det bliver fint med lager på lager.

Tekst

Tryk en tekst på himlen når den er tør. ”Løft” farven væk i teksten ved at tage vand i en pensel og lægge på, tag derefter vandet op med farven i med et stykke køkkenrulle.

Glitter

Læg valgfri farve glitter på i bogstaverne, det bliver et flot blikfang.


Trustpilot