Julekort med akvarel-effekter

Lav personlige julekort med akvarelmaling! Her har vi brugt Inktense-akvarelmaling, som er vandfast når den er tør, hvilket gør at du kan male lag på lag.

Tegn skitser

Tilskær et stykke akvarelpapir som passer til dine dobbeltkort. Brug en tynd blyant til at skitsere hvor du vil male med vandfarven.

Vand og maling

Påfør først vand på overfladen hvor du vil male. Fyld derefter penslen med vand og maling og påfør den første farve. Tilføj lidt mere af en eller to farver for at skabe en mere levende farveoverflade. Skyl penslen med vand mellem hvert farveskift. Jo mere vand du har i penslen, desto svagere bliver farven, så du justerer altså farveintensiteten med vand.

Stempler

Når dine farver er tørre kan du presse dit papirark med et strygejern så det igen bliver fladt. Herefter kan du stemple kortet med en tekst, der passer til dit motiv.

Konturer

Tegn et par forskellige konturer med Micron-penne i forskellige bredder rundt om dit motiv.

Hvid maling

Inktense-malingen findes også i en hvid farve. Denne farve kan påføres som en spejling i kuglen eller stænkes over hele dit motiv som vi har gjort på kortet ovenfor med motiv af en aftenhimmel. Montér til sidst det færdige akvarelpapir på et dobbeltkort.


Trustpilot