Nissehus af Sculpey-ler

Form fine svampe til nissehuse og mal dem i fine farver.

Rul ler ud

Rul Sculpey-ler ud i en tykkelse på ca. 3-5 mm. Form leret rundt om et tomt syltetøjsglas.

Hat

Til svampens hatteformede tag modellerer du en grundform rundt om og oven på låget på syltetøjsglasset. Læg derefter et tyndt udrullet stykke ler på toppen.

Skær ud og form

Skær et hul ud til vindue og brug modelleringspinde og gummipensler til at forme, trykke, presse, skære og påføre ler.

Grå Sculpey-ler

Du kan bruge grå Sculpey-ler til at lave sten og detaljer.
Derefter hærdes huset og taget jf. beskrivelsen på pakken. Du kan evt. forme små figurer som f.eks. nisser, trolde og svampe.

Mal

Efter hærdningen males alle detaljer med akrylmaling. Afslut med at lakere huset for at skabe den ønskede glans.


Trustpilot