Loftpynt af halm

Halmhåndværk er en tradition, der er dybt forankret i vores nordiske lande, og som især har tilknytning til julen. Denne form for loftpynt af halm har geometriske former, og både traditionen og navnet stammer fra Finland hvor den kaldes for en ”himmeli”. Gennem de senere år er traditionen desuden blevet en stor trend.

Oktaeder

Denne form for loftpynt består af såkaldte ”oktaeder”, der er en geometrisk form hvis overflade består af otte ligesidede trekanter. Til hver oktaeder skal du bruge 12 lige lange halmstykker. I vores model er stykkerne 7,5 centimeter lange, så hvert halmstrå er langt nok til fire stykker. Start med at klippe halmen over i de korrekte stykker.

Den første trekant

Træk et ret langt stykke hørtråd (der måler lidt over 1 meter) på en lang nål. Træk tre stykker halm på tråden og bind den sammen.

Den anden trekant

Træk yderligere to halmstykker på tråden og bind dem fast til hjørnet så der dannes endnu en trekant mod den første.

Fem trekanter

Træk endnu to halmstykker på tråden og bind dem fast mod hjørne, så der dannes endnu en trekant mod den første. Fortsæt til du har fem trekanter som vist på billedet.

Sæt sammen

Klip et langt stykke tråd der er dobbelt så langt som den færdige afstand fra loftpyntens overdel, fold tråden på midten og bind nu de to løse spidser sammen på oktaederet.

Den første er færdig!

Stik de afskårne trådender ind i halmstråene så de ikke er synlige. Nu er din første oktaeder færdig! Til denne himmeli skal du bruge 14 identiske oktaeder. På hver uro-pind hænger du to oktaeder: én i en lang tråd inde ved midten og én i en kortere tråd ude ved spidsen af pinden. I midten af uroen hænger to oktaeder, der hænger fast i hinanden. Din færdige himmeli kan hænges over et bord eller i et vindue. Den kan bevæge sig frit ved den mindste luftstrøm, og ifølge sagnet skal din himmeli aldrig hænge stille. Det bringer nemlig held og lykke.


Trustpilot