Juletræ i crepe- eller silkepapir

Lav flotte juletræer i papir! Her viser vi tre forskellige varianter.

Juletræ med folder

Som stomme bruger du enten en papkegle, styroporkegle eller så ruller du et hobbykartonark omkring en kegle, tape papiret sammen og tag keglen ud. Du kan lave flere i samme form men også i forskellige længder ved at klippe af på længden. Til juletræet med folder klipper du lange strimler af crepepapir i to grønne nuancer. Lav folder på hele længden og fæst folderne med lidt lim fra en limstift. Når du har lavet nogle strimler fæster du dem omkring keglen, begynd nedefra og gå opad. Fæst med lim, lidt overlappet.

Mørkegrønt juletræ

Klip strimler som er ca 3 cm brede, sy med nål og tråd langs midten og rynk hele strimlen. Sno og vrid strimlen og fæst den derefter på keglen med smeltelim. Begynd nedefra og op, tænk på at dække keglen så den ikke ses igennem.

Juletræ med snoede strimler

Klip lange strimler af to nuancer grønt silkepapir. Sno dem først hver for sig og sno derefter en lys grøn sammen med en mørkgrøn. Lav flere af disse strimler. Lim derefter strimlerne på keglen nedefra og op. Lim dem tæt så keglen ikke ses igennem.

Trustpilot