Julegaver i vintagestil

Disse fine og helt enkle julegaver er noget af det allerfineste. Pak julegaverne ind i kraftpapir og brug en simpel snor som gavebånd. Fortsæt derefter med at dekorere pakkerne med klippearksmotiver, bogmærker og laksegl der tilsammen emmer af intensiv vintagestemning.

Laksegl

Tænd vægen på voksstangen og lad voksen dryppe ned i en lille pøl på et stykke bagepapir. Når pølen har en passende størrelse trykkes seglet ned i den smeltede lak med et fast tryk. Lad seglet blive stående indtil voksen er størknet.

Klippearksmotiver

Riv klippearksmotiverne ud for at give dem lidt ujævne kanter. Læg en stållineal mod papiret og træk motivet ud langs med linealen. Gør derefter kanterne ”snavsede” med et indfarvningsværktøj og en brun stempelpude.

Collage

Lav en collage af klippearksmotiver, sider fra gamle bøger, bogmærker, laksegl og meget mere. Gør kanterne på alle dele beskidte som beskrevet ovenfor og saml de forskellige dele med dobbeltklæbende tape og klæbepuder. Sæt de færdige kort fast på julegaverne.


Trustpilot