Himmeli - dekorationer i halm

Med himmeli-teknikken kan du lave geometriske dekorationer af halm. Himmeli er en traditionel finsk håndværksteknik, der bruges til at lave pyntegenstande af halmstrå, men du kan også vælge at bruge f.eks. sugerør.

Læg i blød

Lad dine halmstrå ligge i blød i lunkent vand i 10-30 minutter. Læg dem derefter i en plastikpose så de bevarer deres blødhed. Klip fem strå der er 10 cm lange, fem strå der er 7 cm lange, og 15 strå der er 5 cm lange. Klip ligeledes et stykke smykketråd på ca. 2 meter.

Femkant

Træk et stykke tråd gennem de fem mellemlange halmstrå så der dannes en femkant og bind en knude. Anvend en stiv smykketråd så du ikke behøver at bruge en nål. Hvis du bruger almindelig sytråd skal du bruge en ekstra smal nål.

Den lange spids

Træk to lange halmstrå på tråden og bind dem fast som vist på billedet, således at du hopper over ét af femkantens hjørner. Træk tråden gennem et halmstrå i femkanten så den kommer ud i et andet hjørne. Fortsæt med at trække alle de fem lange halmstrå på tråden indtil de alle fem danner en spids femkantet form.

Den korte spids

Gør nu det samme med fem af de korteste halmstrå for at skabe den form, du ser på dette billede.

Diamant

Hvis du vil lave denne form skal du starte med at lave en femkant og fortsætte med at binde fem lange halmstrå sammen til en lang spids. Derefter skal du bruge alle de 15 korteste halmstrå. Start ved et af hjørnerne af femkanten. Træk to stykker halmstrå på en tråd, og lav derefter en knude i det næste hjørne. Træk to nye stykker halmstrå på tråden og lav igen en knude i det næste hjørne, og fortsæt sådan indtil du er nået hele vejen rundt og har brugt 10 korte halmstrå. Træk tråden gennem et kort strå, træk tråden mellem et af mellemrummene mellem de korteste strå og bind en knude. Fortsæt således hele vejen rundt. Nu har du fastgjort de nederste fem halmstrå på din ”diamantform”.


Trustpilot