Hæklede betræk til juletræskugler

Hækl smukke og sirlige betræk til dine juletræskugler! Du kan sagtens genbruge gamle og lidt kedelige juletræskugler, der trænger til et løft. Vi hæklede betræk til plastikkugler for at skabe et fint og gennemsigtigt look.

Start

Start med at læse hele mønsteret igennem før du begynder. Dette mønster passer til en plastikkugle, der måler 80 mm i diameter, og betrækket er hæklet med Järbo-hæklegarn på hæklenål 2 mm. Når du er færdig med omgang 5 tager du garnet af hæklenålen. Fastgør enderne af garnet i begyndelsen og slutningen af hæklearbejdet.

Begynd med nyt garn

Start omgang 6 i en luftmaskebue fra omgang 5 så der dannes buer som vist på billedet. Omgang 7 startes ligeledes midt i en luftmaskebue fra forrige omgang, så afslut og start med nyt garn.

Beklæd kuglen

Fastgør alle garnender i hæklearbejdet. Når du har hæklet omgang 8 trækker du arbejdet på din valgte kugle og fortsætter med at hækle med kuglen liggende indeni hæklearbejdet. Det er lidt besværlig i starten, men når du først har fået styr på fremgangsmåden er det slet ikke så svært. Når du er færdig med at hækle fastgør du den sidste ende af garnet. Træk et stykke garn eller et bånd gennem ophængningsløkken så du kan hænge din smukke kugle op.


Trustpilot