Foldede stjerner til julegaverne

Det er ganske vanedannende at folde stjerner af papir! Papir er et billigt materiale, og det færdige resultat bliver flot og har mange forskellige anvendelsesmuligheder. Her viser vi dig hvordan du kan folde en fin stjerne af gavepapir, der kan bruges til at pynte julegaverne.

Skær til

Til hver stjerne skal du bruge et stykke papir, der måler 57 x 7 cm. Det betyder at de færdige stjerner måler ca. 14 cm i diameter.
Klip et stykke gavepapir af rullen som er 57 cm langt og måler 7 x 4 cm = 28 cm i bredden. Brug en lineal og blyant til at lave markeringer med 3 cm mellemrum. Læg papiret i en skæremaskine og fastgør et falseblad. Træk falsebladet over hele stykket med 3 cm mellemrum. Først derefter skæres dette papirstykke fra hinanden i fire stykker på 57 x 7 cm.

Begynd at folde

Fold nu papirstrimlerne i falsningerne. Alle folderne skal foldes fra samme retning.

Harmonikafoldning

Lav nu folder i den anden retning mellem de første folder. Dette kaldes for en harmonikafoldning.

Yderkant

Træk nu harmonikafolderne en anelse ud. Fold den ene af de lange kanter ind således at denne kantfold bliver lige så bred som en fold.

Diagonal foldning

Fold nu den yderste kantfold ud igen. Knib med fingrene så der dannes diagonale folder som vist på billedet.

Træk sammen

Fold nu ”harmonikaen” sammen så den ligger som vist på billedet.

Sæt sammen med tape

Klip eventuelt en halv fold af. Sæt et lille stykke dobbeltklæbende tape fast for enden og saml folderne til en ring.

Færdig!

Når ringen står på de foldede spidser griber du fat om den åbne kant og trykker mod midten. Det får stjernen til at ligge ned. Fastgør et lille stykke papir med en klat smeltelim mod midten af stjernens bagside. Nu er din stjerne færdig og kan hænges op på juletræet, sættes fast på en julegave eller hænges op i et vindue.


Trustpilot