Nissekalender

Gem de tomme toiletruller og brug dem til at lave en fin nissekalender til jul!

Klip ud

Udskriv skabelonen og brug den til at klippe alle dele ud i filt.

Lim

Lim den lange strimmel fast langs med toiletrullens nederste kant. Lim nissehuen sammen til en kegle (den skal ikke limes fast på selve rullen men fungerer i stedet som et låg, der kan tages af og på). Lim bundpladen fast mod bunden af rullen og klip overskydende filt bort omkring kanten.

Knapper og ansigt

Lim knapper fast og tegn ansigt på rullen med en sort tusch.

Tal

Skriv tal på mærkaterne og bind dem fast i toppen af nissehuen. Fyld derefter rullen med slik, penge eller en lille gave og sæt nissehuen på.


Trustpilot