Julekalender af hessian

Som fænomen er julekalenderen gået fra de helt simple varianter af papir til avancerede versioner med små, indpakkede gaver. Og det er da også hyggeligt at give en lille ting væk hver dag frem til juleaften. Her har vi lavet en helt traditionel kalender, der passer fint ind i det julepyntede hjem.

Downloads

Sy en baggrund

Klip et stykke hessian i en bredde på en halv meter. Vi brugte den mellemkraftige variant, der har huller i den helt rigtige størrelse. Vi anvendte den fulde bredde på 130 cm der fungerer som længden på din kalender. Stryg Vliesoflix-bånd på langsiderne og pres dem om mod bagsiden. Pres ligeledes stoffet et par centimeter om til vrangen langs den øverste kant og fastgør det med en søm. Denne rille kan bruges til at trække den færdige kalender på en rundstok så den kan hænges op.

Tal

Udskriv et ark med tal eller tegn dine egne skitser. Klip tallene ud, placér dem hvor du vil have dem og tegn dem over på stoffet med en markeringspen.

Begynd at brodere

Vi valgte at brodere med en såkaldt "Punch Needle", men du kan også brodere på sædvanlig vis med lange sting. Start med at brodere langs konturlinjerne og udfyld derefter tallene med sting.

Hæft ende

Fastgør enderne af tråden ved at trække den gennem nogle af løkkerne på bagsiden. For at lave en kalender i denne størrelse skal der bruges 2 ½ nøgler Jette-garn.

Ringe

Sy en metalring fast ved hvert tal. Træk en rundstok gennem den øverste kanal og bind en snor fast i stokken, således at kalenderen kan hænges op. Nu kan kalenderen fyldes med pakker!


Trustpilot