Nisser af toiletruller og æggebakker

Lav søde små nisser af toiletruller og æggebakker.

Toiletrulle og æggebakke

Klip en nissehue ud af en æggebakke og brug en toiletrulle til kroppen. Hvis toiletrullen er i en bredere model kan den klippes op, skubbes sammen og limes fast til en smallere krop, der passer til nissehuen. Skær hakker ind i den øverste kant af toiletrullen.

Mal og klip

Mal krop og hue. Klip desuden et nisseskæg der limes fast sammen med øjnene. Mal næse og kinder med maling.

Nissehue og snøre

Sæt huen fast på nissen og lim en hvid trækugle, pompon-kugle eller et stykke vat fast i toppen. Bind et stykke snøre rundt om julemandens mave. Hvis du limer et stykke pap fast i bunden af nissen kan den bruges til at gemme små stykker slik eller andre ting ved at løfte på huen.


Trustpilot