Skåle af lufttørrende ler

Form smukke og delikate skåle af lufttørrende ler.

Rul leret ud

Rul et stykke ler ud i en tykkelse på 3-5 mm. Placér et par bøger eller trælister ved siden af leret og rul det ud, således at kagerullen følger listerne. Skær derefter en cirkel ud af leret.

Form og tryk

Læg et stykke plastfolie på bagsiden af en skål med en rund form (det er en god idé at bruge en skål med en flad bund uden ring eftersom denne bruges som form til indersiden af skålen). Placér leret ovenpå plastfolien og form det rundt om skålen.

Tryk et mønster

Tryk et mønster over hele skålens overflade. Vi har brugt en knapform, som vi har limet fast på en lysholder af træ. Lad skålen tørre en smule før du løfter den af skålformen, men lad den ikke tørre helt eftersom leret krymper og derved kan sætte sig fast. Efter leret er tørret tilslibes eventuelle skarpe kanter med sandpapir, og skålen tørres med en fugtet svamp. For at sikre øget glans og holdbarhed kan du lakere den færdige skål med hobbylak.


Trustpilot