Krukke i Jesmonite

Støb krukker i Jesmonite

Fremstil en form

Fremstil en form til at støbe i. Den kan bestå af mælkekarton, petflaske eller lignende. Vi har brugt pap-rør i to forskellige størrelser. De har en papbund som er kraftigt tapet. På indsiden af det store paprør og på udsiden af det mindre har vi penslet med formlatex, et lag så støbningen slipper fra formen. Vi har trukket med en grov pensel så der bliver effekt af striber i latexen som derefter ses som et fint mønster på den færdige krukke. Bland Jesmonite iflg. instruktion og indfarv evt. i en fin farve. Den indre formdel skal være en cm kortere så du får en bund på krukken. Sæt noget tungt ovenpå, for at holde den inderste form på plads. (Mere info om støbning af Jesmonite findes under inspiration-håndværk.)

Slibe

Efter et par timer kan du løsne formen og slibe ujævnheder væk fra krukken med slibepapir, du får en ekstra fin overflade med vand og vådslibepapir.


Trustpilot