Garnbeklædte pærer af gamle elpærer

Her byder vi på genbrug af den allerfineste slags! Det føles altid godt at lave noget fint ud af gamle sager, og her er det eneste du behøver en smule smeltelim i en limstol og et garnnøgle.

Gren

Hver eneste pære skal have en lille kvist i toppen. Her har vi brugt små stykker af en troldegren, der er limet fast med en klat smeltelim.

Påbegynd beklædning

Nu skal hele elpæren dækkes med garn. Start ved toppen hvor du har fæstnet den lille kvist og arbejd dig ned over pærens overflade mens du snor garnet rundt om formen.

Lim fast

Du behøver ikke at bruge så meget lim. Påfør små limprikker og fastgør garnsnoren mens du arbejder dig ned over pærens overflade.

Afslutning

Når du nærmer dig bunden af pæren skal du bruge en smule mere lim, som du nu påfører i en streg. Sørg for at hele pæren er dækket.


Trustpilot