Servietringe med håndlavede påskeharer af tråd

20 marts, 2024

Giv borddækningen et ekstra pift med et par ører! På en hurtig, enkel, billig, smagfuld og humoristisk måde kan du sætte prikken over i'et med disse hjemmelavede servietringe.

Sortglødet jerntråd kan nemt bukkes præcis som ønsket, og mod en lys baggrund ser tråden nærmest ud som en sort blyantstreg. Det giver dig mulighed for at tegne med tråd! Sommetider er et par velvalgte blyantstreger nemlig alt hvad der skal til for at fuldende borddækningen. Disse servietringe med påskeharens ører er nemme af bukke og giver borddækningen det sidste touch.

Start med at lave selve ringen. Mål hvor stor en diameter dine servietringe skal have, for størrelsen afhænger jo af hvilke slags servietter du skal bruge. Papirservietter kræver en mindre diameter end større stofservietter. Træk et stykke tråd ud af spolen og lav en løkke med en "knude", så du får den rigtige størrelse.

Bøj derefter et par ører ved siden af hinanden, og sno tråden en omgang rundt om løkken mellem ørerne. 

Træk mere tråd ud af rullen i en længde, der omtrent svarer til, at du kan bukke tre omgange langs ringen plus endnu et par ører.

Vikl tråden rundt om ringen samtidig med at du fortsætter endnu en omgang rundt om hele ringen. Bøj et til par ørebuer der er et par millimeter større end de første. Sørg for at dette par ligger uden for det første. Hvis du vil, kan du i stedet bøje et par meget mindre buer for at simulere et indre øre, dvs. den del af øret der normalt farves lyserød når du tegner en hare.

Fortsæt med at vikle tråden rundt og lad endestykket pege udad så servietringen ikke river servietten i stykker, når du trækker den af og på.

Den sorte tråd er særligt dekorativ mod lyse servietter, men vær opmærksom på, at den kan ruste og misfarve stofservietter hvis den ofte bliver fugtig. Hvis du vil opnå et lidt mere eksklusivt look, kan du i stedet vælge at arbejde med messingtråd, der skaber en smuk kontrast mod servietter i mørke farver.

Nu mangler du kun det sjoveste: at dække et smukt påskebord!



Trustpilot