Kæmpetændstik - en lys idé til Valentinsdag

31 januar, 2024

En tændstik som blomsterpind? Og en gave til Valentinsdag? I kæmpeformat fungerer tændstikken som en sjov gave til en du holder af – måske sammen med en buket franske tulipaner?

Der er intet galt med de klassiske hjerter, men nogle gange er de næsten for forudsigelige og en tand for søde.

På den anden side af jorden bliver det mere og mere almindeligt at give gaver til Valentinsdag i form af tændstikker og tændstikæsker, gerne sammen med sætninger som f.eks. ”You light my fire” eller ”You’re my perfect match”.

Den sjove idé kan også bruges på vores side af jordkloden, og her viser vi dig hvordan du skærer en solid firkantet stang ud som en kæmpetændstik.

Start med at save et stykke af en firkantet stok. Vi brugte en stok med målene 27 x 27 mm. En længde på ca. 70 cm er passende.

Ved hjælp af en klassisk skærekasse og en japansk håndsav er det nemt at skære fine, lige snit uden flossede kanter.

Tegn derefter hvordan selve toppen af tændstikken skal se ud. På den måde kan du bedre få en idé om hvor meget du skal skære og file væk. Vi brugte både en almindelig Morakniv til at skære med, samt en savrasp af japansk model, der er en ekstra effektiv rasp. Sidstnævnte skaber desuden et ujævnt look, der passer perfekt når du vil efterligne den brændte ende af en tændstik. Start først med at snitte og afslut med raspen.

Selve toppen af tændstikken skal derimod udbygges en smule for at skabe en rund form. Med en teksturpasta med sand i kan du skabe den ønskede form og den karakteristiske ru overflade. Du kan bygge på med flere lag hvis du vil.

Når du har fået skabt den ønskede form og teksturpastaen er tør males enden af tændstikken med matsort maling. Vi brugte tavlemaling.

I den anden ende malede vi et lille hjerte. Det er trods alt Valentinsdag!

I stedet for et almindeligt kort tog vi et stykke akvarelpapir og klippede det ud med form som en klassisk etiket med skrå hjørner. Heri lavede vi større hul til et bånd, således at etiketten kan sættes fast på tændstikken eller blomsterbuketten.

Det er fint at skrive på kortet med blæk og rigtige kalligrafi-penne. Fastgør kortet på buketten med et fløjlsbånd og giv den i gave sammen med din store tændstik.



Trustpilot