Den rette puslespilsbrik

10 maj, 2023

Det kan sommetider være lidt af en udfordring at få det store hverdagspuslespil til at gå op. Men måske bliver det hele en smule lettere med disse glasbrikker af læder, der om ikke andet gør hverdagen lidt mere festlig.

Det er næsten umuligt ikke at lave ordspil og vittigheder hvis man har en puslespilsbrik liggende foran sig på bordet, for de fleste af os kan velsagtens relatere til at mangle en brik…

Disse brikker er dog kun til pynt, og hvis du bruger det vedhæftede mønster vil de færdige brikker ikke passe sammen. Brikken har en ret klassisk form og er stor nok til at den kan bruges til at beskytte bordpladen mod fugt eller varmepletter fra et glas eller en kop med varm te.

Start med at udskrive nedenstående mønster og klip det derefter ud.

Tegn nu mønstret over på et stykke tykt læder. Jo tykkere læderet er, desto mere stabil og varmeisolerende bliver den færdige brik. Dog er tykt læder også lidt sværere at skære og klippe i, så det bør du tage højde for når du vælger dit materiale.

Placér mønstret på dit valgte læder og tegn det af med en fedtpen.

Herefter er det bare at gå i gang med at skære og klippe ud. Med det tykke læder vi har brugt her er det ikke muligt at klippe hjørnerne ud. De mindste krumninger skæres i stedet ud med en ekstra skarp skalpel. Det er lidt bøvlet og kræver en smule tålmodighed, for at arbejde med tykt læder er næsten som at skære i træ: man skal skære et lille stykke ad gangen for at få et flot slutresultat!

Kanterne på læder kan smuldre en anelse, så for at forsegle overfladen kan du male dem med en smule kantmaling eller læderhærder. Hvis du har valgt at bruge en tyndere lædertype kan du male læderhærder på hele bagsiden for at gøre puslespilsbrikken mere stabil. Vær dog forsigtig så du ikke maler udenfor eller dryppe hærder på forsiden af læderet. Det afgiver nemlig pletter, der ikke kan fjernes igen.

Lad puslespilsbrikkerne tørre på et fladt underlag før du tager dem i brug på bordet. 



Trustpilot