Bordholder til olie og eddike

13 juli, 2022

I køkkenet er det altid rart at have olie og eddike ved hånden, og du kan selv lave denne flotte holder af læder og træ med en praktisk hank, der er fastgjort på siderne.

Start med at opmåle hvor stor holderen skal være afhængig af størrelsen på de flasker, der skal opbevares i den. Husk også at lave plads til den tekst, der skal stå på siden. Vi brugte en skabelon med bogstaver og skrev ordene "oil" og "vinegar" på sidestykkerne, så tjek på forhånd at der er plads til teksten. Sav derefter endestykkerne ude af en høvlet fyrretræsliste og sørg for at vælge en liste, der er bred nok til dine flasker. Sav med japansk håndsav så du får et flot snit uden flossede kanter.

Brug en blyant til at tegne omridset af den valgte tekst fra din skabelon. Det gør det nemt at slette og flytte rundt på bogstaver hvis det bliver nødvendigt. Udfyld derefter bogstaverne med en tynd pensel.

Opmål nu hvor stort et stykke læder du skal bruge. Læderet skal nå rundt om træstykkerne i både længden og bredden afhængig af dine flasker. Tilføj et par centimeters mellemrum. Det er bedre at tilføje en smule ekstra i længden eftersom du skal bruge lidt ekstra læder til at lime rundt om hjørnerne i bunden. Hvis læderet bliver for langt kan du altid klippe det til senere hen. Husk også på at du skal bruge lige så meget som tykkelsen på enderne i bredden. Skær læderstykket ud med en rullekniv og en stålvinkel for at få helt rette vinkler. Før du begynder at skære i læderet kan det være en god idé at bruge en fedtpen til at tegne på læderet hvor der skal skæres. 

Tilskær derefter en rem, der fungerer som hank på bordholderen. Husk at måle remmen op så den bliver lang nok til at fastgøre den et stykke nede nede på hver side.

I begge ender af remmen markerer du nu linjer for de sting, som remmen skal sys fast med. Det er flot at sy med sting, der løber som et kryds inde i et rektangel. Markér hvor stingene skal være ved hjælp af et falseben med kantpolerer, der gør det nemt at tegne lige streger et par millimeter fra kanten. Til krydset bruger du en stålvinkel eller en lineal, og med falsebenet markeres to diagonale linjer, der krydser hinanden på midten. 

Fastgør remmens ene ende i midten af læderstykket. Du kan enten bruge lim eller dobbeltklæbende lædertape.

Lav derefter et hul med en syl hele vejen gennem læderet ved hvert hjørne af rektanglet samt i midten og midt på siderne. Hvis du vil kan du sagtens sy en ganske almindelig søm med tættere sting. Brug i så fald en læderspore til at markere hvor hullerne skal laves.

Sy hanken fast med voksbehandlet hørtråd og sadelmagersting. Sidstnævnte sys ved at fastgøre en nål i hver ende af tråden og sy gennem hvert hul fra begge sider. Stram tråden til efter hvert sting. Fastgør tråden på bagsiden af læderet med en knude og sy den derefter et par sting under sømmen. Den voksbehandlede tråd er en smule klistret og hæfter derfor let.

Derefter skal læderet fastgøres med nitter langs med sidestykkerne af træ. Start med at lime læderet fast langs den ene side af endestykkerne. Husk at vende teksterne udad og tørre eventuelt overskydende lim af, der presses ud af sammenføjningen.

Lad limen tørre før du begynder at slå møbelsøm i. Det kan være en god idé at lægge en tung bog eller lignende over arbejdet mens limen tørrer, således at fugen den bliver glat og tæt.

Vi brugte klassiske messingmøbelsøm med rundt hoved, der sømmes fast med jævne mellemrum. Det kan være en god idé først at måle og markere med en fedtblyant på læderet hvor sømmene skal placeres.

Lim nu læderet fast mod bunden og læg holderen under pres mens limen tørrer. Derefter gentages proceduren på den anden side, hvor læderet limes og sømmes fast. Hvis du opdager at du har klippet et stykke læder, der er for langt, så klip det af før du limer og sømmer den sidste del fast.  

Til sidst skal du fastgøre den anden del af hanken på samme måde som på den første side. Du kan med fordel bruge et smalt skærebræt eller et reststykke af trælisten til at holde på den anden side når du skal lave huller med sylen.

Er det mon snart spisetid?



Trustpilot