Skab med FIMO og silikoneforme

Med disse silikoneforme og en smule FIMO-ler kan du lave både smykker og dekorationer. Her viser vi dig hvor nemt det er.

Farve på farve

Hvis du vil have, at de forskellige dele af formen skal have forskellige farver, så skal du starte med at placere ler i den ønskede farve i den korrekte del af formen. Her har vi lavet et gult midtpunkt på blomsten.

Skær af

Fortsæt derefter med at presse et større stykke blødgjort FIMO-ler fast i formen. Tryk leret godt fast over hele ”hullet”. Når du er sikker på at leret fylder hele hullet ordentligt skæres det overskydende ler væk med en kniv eller et blad.

Hårspænde

Her har vi lavet fire blomster i silikoneformen med lidt forskellige farvetoner på det lilla ler. Bland gult og lilla ler for at få en marmoreret lerklump. Rul leret ud så det er ca. 2 mm tykt og har en passende størrelse. Tryk en hårspænde fast mod leret og skær det ud med en passende margin. Sæt blomsterne fast på hårspændet med ler. Bag delene i ovnen ved 110 grader i ca. 30 minutter. Hvis en eller flere af delene løsner sig kan de limes fast med superlim.

Meleret hjerte

Bland hvidt og lilla ler ved at vride og dreje det indtil du opnår det ønskede look. Tryk leret godt ned i formen og skær overskydende ler af. Tag hjertet ud af formen og bag det i ovnen ved 110 grader i ca. 30 minutter.


Trustpilot