Væv et lille vægtæppe

Det behøver hverken være svært eller kompliceret at væve. Køb en lille bordvæv og afprøv forskellige teknikker på et lille vægtæppe, som kan pynte fint på væggen når det er færdigt. Et vægtæppe er perfekt til at få brugt alle dine små garnrester.

Ryaknuder

Tråd væven jf. instruktionerne som medfølger i pakken med væven eller tjek dette link:
Væveramme 5383
Væv frem og tilbage med en relativt tynd garntype. Fortsæt derefter med at knytte ryaknuder med dobbelt garn. Bestem dig for hvor langt de underste frynser skal hænge ned og klip derefter garnstykker, der er lidt over dobbelt så lange. Læg garnstykkerne omkring trådene som vist på billedet, stram til og træk dem nedefter.

 

 

Forskellige vævemetoder

Nu kan du afprøve forskellige vævemetoder. Her har vi knyttet såkaldte egyptiske knuder. Som du kan se på billedet starter man bag den første trend, derefter omkring denne og bag de næste to trender. Derved skabes små og ujævne diagonale ”sting”.

Ryaknuder omkring en blyant

Læg en blyant langs med din væv. Læg nu garnet på samme måde som når du knytter ryaknuder men nu rundt om selve blyanten (brug en lang garnlængde). Hvis du vil have længere lækker kan du bruge en lineal og sno garnet rundt om denne.

Blandingsteknik

Du behøver heller ikke at væve over hele vævens bredde. Du kan sagtens dele overfladen op i tern eller uregelmæssige former. Vær opmærksom på at når du væver med to farver ved siden af hinanden, så skal du væve over én trend fra begge sider (hver anden). Ellers opstår der et langt smalt hul i væven. Når du er færdig med dit vægtæppe placerer du en form for rundstok langs vævens øverste kant. Klip trenderne over og bind dem fast rundt om stokken. Start på midten og arbejd dig ud mod kanterne. I kanten af væven klipper du ligeledes trenderne over og binder dem sammen to og to på ”bagsiden”.


Trustpilot