Nøglesnor i makramé

De ligger altid og flyder på de forkerte steder, og de forsvinder når du har allermest brug for dem. Nøglerne altså. Og det gælder især for de nøgler man ikke bruger dagligt, men som blot er i brug nu og da til f.eks. garagen, skuret eller sommerhuset. Knyt holdbare nøglesnore af makramégarn i forskellige farver, så bliver nøglerne lettere at finde!

Indledning

Opmål to stykker snor der hver er lidt over 2 meter lange. Sæt gerne maskeringstape om enderne for at undgå at snorene vikler sig sammen. Fastgør snorene til en karabinhage med bagvendte halvknuder. Her forklarer vi hvordan du gør.
Sørg for at de to yderste snore er meget længere end de to snore i midten. Snorene i midten skal være ca. 40 cm lange. Stram halvknuderne til omkring karabinhagen, og knyt den første makraméknude 3-4 cm fra karabinhagen. Fortsæt med at knytte makraméknuder indtil du synes at din nøglesnor er lang nok. Se her hvordan du gør.

Afslutning

Når du er tilfreds med længden på din nøglesnor skal den foldes sammen som vist på billedet. Klip et nyt stykke snor på ca. 20-30 cm.

Låsning

Hold alle snorene sammen og placér et stykke snor med enden over knuden og derefter nedad ca. 10 cm med form som en løkke. Sno derefter snoren rundt om alle garnlængderne så langt du vil. Stik enden af snoren ind gennem løkken og træk i snoreenden øverst indtil løkken forsvinder ind under snoningen. Klip de snorestykker af der stikker frem.


Trustpilot