Transfermotiv på påskeæg

Lad alle dem du elsker og holder af pynte fint i påskeriset med denne sjove påskepynt! På et transferark kan du hurtigt og nemt udskrive billeder af bedsteforældre, søskende eller dine kæledyr. Eller hvorfor ikke bruge æggene som bordkort til påskemiddagen?!

Sådan fastgør du et transfermotiv på et æg

Klip det motiv ud du vil bruge. Sørg for at klippe rundt og fint uden skarpe hjørner. Eftersom et æg er let afrundet skal du muligvis skære små hak i kanterne på dit design. Læg motivet i lunkent vand i ca. 30 sekunder. Spray ægget med lidt vand og hold motivet mod ægget hvor du vil sætte det fast. Træk nu det hvide beskyttelsespapir af i en glidende bevægelse samtidig med at du holder fast i den tynde film med motivet. Med et stykke køkkenrulle kan du nu trykke motivet fast samtidig med at du fjerner al fugt og de fleste af de folder, der dannes. Derefter kan du påføre et lag blank eller mat lak som en ekstra beskyttelse og fortsætte med at dekorere ægget med klistermærker, glitterlim og ophængningstråd.


Trustpilot