Træfigurer til påske

Lav sjove påskefigurer af træskilte og træhjerter og pynt dem med lidt maling og filt.

Sav til

Find de ønskede træformer frem og tag udgangspunkt i disse former. Tegn hvordan stykkerne skal saves ud således at de kan kombineres til fine figurer. Sav dem derefter til og slib dem med sandpapir.

Mal og lim sammen

Mal dele af træstykkerne og klip filtører ud til haren. Når malingen er tør limes alle delene sammen til færdige figurer. Til de høje figurer bores et hul gennem en træplade og under figuren. I hullet indsættes en blomsterpind eller slikkepind så den forbinder figuren med pladen.


Trustpilot