Påskeharer af trækugler

Saml søde små påskeharer af trækugler og filtstykker i fine farver.

Lim sammen

Brug en større kugle som krop og lim den sammen med en lidt mindre kugle, der fungerer som harens hoved. Lim derefter den mindste halvkugle fast som næse.

Kinder og knurhår

Brug farveblyanter til at tegne kinder og knurhår.

Ører

Klip to ører ud af filt. Fold ørerne et par millimeter i bunden og lim dem sammen med en smule lim. Lim derefter de to ører sammen så de kan stikkes ned i hullet i toppen af trækuglen, hvor de fastgøres med et par dråber lim.

Sløjfe af filt

Klip et stykke filt med form som et par briller som vist på billedet. Fold enderne ind mod midten og lim dem fast med en dråbe smeltelim. Klip en lille strimmel med en bredde på et par millimeter og lim den fast rundt om midten som sløjfens midterknude. Lim derefter den færdige sløjfe fast på trækuglen ved harens hals.

Øjne

Tegn sorte øjne med en farveblyant. Mal derefter en lille prik med hvid maling i det tegnede øje ved at dyppe en knappenål i hvid maling, der forsigtigt bruges til at male en lille prik på øjet. Hvis du vil bruge haren som pynt i en krans limer du en træpind fast i hullet under den store kugle. Vælg en pind der passer til størrelsen på hullet i den kugle, der fungerer som harens krop. Du kan f.eks. bruge en blomsterpind eller en slikkepind/karamelpind, der evt. slibes en smule for at gøre enden spids.


Trustpilot