Marmorerede påskeæg

Her i Norden er det en ældgammel tradition at pynte æg til påske, og det samme gælder i mange andre lande. Sammen tager vi hånd om disse traditioner, generation efter generation. Dyp æg i marmoreringsfarve og nyd de magisk smukke mønstre der dannes.

Dryp farve

Vi brugte rigtige æg, som først blev pustet efter vi marmorerede dem. Før du starter skal du klargøre en ”tørreholder”. Spænd dernæst en kraftig plastikpose ud i en boks og fyld den med lunkent vand. Start med at dryppe med en lys farve, en hvid eller en farveløs variant. Fortsæt derefter med at dryppe de farver i, som du har valgt. Her har vi brugt hvid, gul og sort.

Skab mønstre

Med en tynd nål eller pind kan du nu skabe et marmoreret mønster ved at trække nålen i cirkler eller striber. Hold nålen i et let greb og stop før du trækker for meget maling med på nålen.

Dypning

Nu skal du dyppe dit æg. Tag en form for beskyttelseshandsker på. Sænk langsomt ægget ned i vandet med en diagonal bevægelse indtil hele ægget er under vandoverfladen. Hold ægget under overfladen.

Løft op

Før du løfter ægget op skal du puste eller blæse den maling væk, der er tilbage på vandoverfladen. Du kan også fjerne malingen med en træpind. Nu kan du løfte ægget op uden at mere farve klistrer sig fast på ægget. På den måde får du et renere mønster. Stil ægget til tørre i et par timer. Opfang den resterende farve med et stykke akvarelpapir. Derved skabes et flot mønster som du kan bruge til andre formål. Herefter kan du starte forfra med at hælde nye dråber i vandet for at skabe mønstre til det næste æg, der skal dyppes. Pust de færdigdekorerede æg og fastgør ophængningsøskner i toppen.


Trustpilot