33161490, hverdage 8:00-16:00 lukket mellem 12:30-13:30
Dyp lys til påske
Dyp, dyp, øjne, næse, mund, færdig! Så nemt er det at lave disse charmerende kyllinger og påskehaner. De færdigdyppede lys kan dekoreres med en munter besked fra et transferark med mange tekster.
Dypning
Smelt dyppevoksen over et vandbad eller i en smeltedigel med kanter, der fyldes med vand. Når voksen er smeltet blandes den med det ønskede farvepigment. Pigmentet er ret drøjt i brug, så tilsæt kun en smule ad gangen indtil du er tilfreds med farven. For at tjekke farven kan du dyppe et ”restelys” i massen og lade den størkne. Hæld varmt vand i den kande eller det kar du bruger således at overfladen kommer højere op. Det er vigtigt, at vandet er varmt (ca. 60 grader), for ellers risikerer du, at den varme voks stænker når du hælder den i vandet. Voksen lægger sig automatisk oven på vandet. Vær opmærksom på at overfladen ikke hæver sig for højt så voksen løber ud over kanten når du sidenhen dypper lysene. For at vise dig hvordan det ser ud, har vi her hældt varmt vand og dyppevoks i en glasskål.
Dyp igen
Her har vi tilsat rødt farvepigment for at få en orange farve. Dyp den anden ende af lyset. Jo varmere voks og jo hurtigere du dypper, desto tyndere bliver dit vokslag.
Dekorationer
Fortsæt med at dekorere lysene med en sort lyspen og modelleringsvoks i rødt og orange.