Sæbesæt til børn

Med vores sæbesæt kan du nemt lave flotte og farverige sæber sammen med børnene.

Blanding

Opmål 100 g sæbeflager og 40 g varmt vand. Indfarv vandet med et par dråber farve og bland derefter vand og flager sammen til en sæbemasse (du kan dryppe yderligere farve i massen og også tilsætte duft hvis det ønskes).

Former

Brug plastikhandsker hvis du synes at massen er for klistret. Form sæber til forskellige former i fri hånd eller rul massen ud og brug den medfølgende metalstanse eller en anden småkageform.

Flade sæber

Det er muligt at sætte flere farver sammen og rulle dem ud, men eftersom massen er klistret bør du beklæde både underlaget og overfladen på sæbemassen med plastik når du ruller. Rul ikke massen for tyndt ud, men giv den en tykkelse på mindst 15 mm. Et tip når du skal udstanse med en småkageform er at du først skubber formen en smule ned i massen med plastikken imellem. Derefter trækker du plastikken af, placerer formen så den passer med aftegningen og skubber formen hele vejen gennem overfladen. Derved får de færdige sæber en kant, der er blød, fin og afrundet. Lad sæberne tørre i et par dage før du bruger dem.


Trustpilot