Glasbrikker af kork - skåret som efterårsblade

07 september, 2022

Efteråret venter lige om hjørnet med masser af indendørshygge, tændte stearinlys og veldækkede borde. Glasbrikkerne der er skåret af kork med form som efterårsblade pynter smukt på det veldækkede middagsbord.

Kork er et naturmateriale, der er perfekt til at lave varmeisolerende brikse og brikker til gryder og glas. Presset kork på rulle kan nemt skæres ud i den form, som dine færdige glasbrikker skal have.

Start med at finde en skabelon til din glasbrik. Et rigtigt blad fra naturen fungerer som den bedste skabelon hvis du vil have et look, der er helt naturtro. Vi brugte et presset blad fra et platantræ, der blev fundet på en tidligere gåtur og derefter blev presset mellem siderne i en bog. Du kan selvfølgelig sagtens bruge et blad fra et hvilket som helst træ som skabelon.

En fedtpen, der egentlig er beregnet til læderarbejde, er perfekt at bruge på kork til at markere omridset af bladet. Selve stilken bliver for smal at skære ud, men det er fint at lave en markering hvor stilken sidder på et naturligt blad.

Skær derefter bladet ud med en skarp skabelonkniv. Husk at skære på en overflade, der ikke bliver beskadiget af den skarpe kniv!

Skær derefter flere ens blade ud eller brug forskellige blade som skabeloner, så hver glasbrik bliver helt unik.



Trustpilot