Handelsbetingelser

Generelt

Nærværende handelsbetingelser gælder for alle købsaftaler du indgår med Sløjd-Detaljer. Ved at bestille fra eller handle direkte hos os accepterer du de vilkår og betingelser, der er gældende ved købstidspunktet, og som er angivet nedenfor, ligesom du bekræfter, at de oplysninger du videregiver om dig selv, er korrekte. Nedennævnte benævnelser ”vi”, ”vores”, ”vor” og ”os” henviser til Sløjd-Detaljer. Hvis du er under 18 år skal du have forældres eller værges tilladelse til at bestille fra os (værge kan maile godkendelsen til [email protected]).

Kundeservice

E-mail: [email protected]

Spørgsmål om ordrer eller tidligere køb der modtages via e-mail besvares normalt indenfor 48 timer på hverdage. Hvis svartiden er længere når vi modtager din e-mail giver vi dig besked herom via et automatisk afsendt mailsvar.

Telefon: 33 16 14 90

Hverdage 08.00-16.00. Lukket mellem 12.30-13.30. Lukket om aftenen, i weekenden og på helligdage.

Postadresse: Slöjd-Detaljer, Box 373, Axvallagatan 10, 532 24 Skara, Sverige.

Personlige oplysninger

Sløjd-Detaljer er ansvarlig for og behandler dine personlige oplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning. Når du bestiller varer hos os, godkender du, at vi opbevarer og bruger dine oplysninger til at du kan gennemføre bestillinger og modtage service. Vi forbeholder os retten til at annullere ordrer, som indeholder forkerte personoplysninger. 

Læs vores Integritetspolicy her.

Bestilling / Udsolgte varer

Hos Sløjd-Detaljer kan du handle i butik eller bestille varer direkte via vores netbutik. Du kan afgive en bestilling ved at sende os en e-mail på [email protected] eller ringe til os på telefonnummer 33 16 14 90.

Der er ingen gældende regler for minimumsbeløb på en ordre.

Vi tager forbehold for udsolgte varer, ligesom vi forbeholder os retten til at foretage løbende produktændringer og forbedringer. Hvis en eller flere af de varer, du har bestilt, ikke er på lager, så kan det ske, at vi i stedet sender en tilsvarende erstatningsvare. Hvis du ikke er tilfreds med denne vare har du 30 dages fuld returret og kan få refunderet beløbet for pågældende vare og fragt. Hvis den vare du ønsker at bestille, er midlertidigt udsolgt, kan du overvåge det pågældende produkt. Tryk på Overvåg og indtast din e-mailadresse, så giver vi dig besked så snart produktet igen er på lager og kan bestilles.

Priser

Priserne er angivet i danske kroner (DKK) og gælder indtil videre. I netbutikkens kasse kan du se den samlede pris inklusive såvel moms som eventuelle gebyrer og fratrukne rabatter. For produkter der indgår i forskellige tilbudskampagner og for produkter på udsalg gælder priserne under den aktuelle kampagneperiode og så længe lager haves. Der gives aldrig rabat på elværktøj og bestillingsvarer. Mængdepriser gælder ved køb af det angivne antal af samme artikelnummer såfremt intet andet fremgår. Visse kampagner gælder kun i webbutikken, ligesom visse varer kan kun købes i en af vores fysiske butikker.

Vi tager forbehold for prisfejl og prisændringer som følge af ændringer i moms, unormalt store ændringer i valutasituationen, indkøbspriser samt ændringer i eller forekomsten af nye lovpligtige gebyrer. I tilfælde af åbenlyst forkert prissatte varer forbeholder Sløjd-Detaljer sig retten til at annullere en ordre.

Kunder i Sverige, Norge og Finland kan kun gøre sine indkøb via respektive lands salgskanal, hvor priserne angives i respektive lands valuta. Du vælger selv om du vil have priserne vist inkl. eller ekskl. moms. Du kan nemt skifte salgskanal ved at trykke på flaget. Alle produkter som sælges hos Sløjd-Detaljer, i fysiske butikker og på hjemmesiden, er godkendte til brug i respektive land. 

Garantier

Som forbruger har du altid ret til at henvende dig direkte til Sløjd-Detaljer for at få hjælp mht. reklamationer, fortrydelsesret og anden hjælp, der vedrører køb eller bestilling. Du kan finde mere information om din ret som forbruger på www.forbrug.dk. Hvis en sag sendes til forbrugerombudsmanden følger vi altid nævnets beslutning.

Visse af vores produkter leveres med en garanti, der indebærer at vi garanterer varens funktion og kvalitet i et vist antal år. Information om hvilke varer dette gælder og hvor længe garantien løber findes i produktbeskrivelsen for den pågældende vare. Bemærk dog at garanti og reklamationsret er to forskellige ting, idet en garanti er et frivilligt tilsagn, der fungerer som et supplement til forbrugerlovgivningen.

Betalingsvilkår

Privat / Virksomhed

Skole / Offentlig institution / Forening

Gavekort

Sløjd-Detaljers gavekort er gyldige i 2 år. Du kan bruge dem til at betale med på hjemmesiden eller i en af vores fysiske butikker. Såfremt beløbet ikke er stort nok til at dække hele dit køb, kan du benytte gavekortet til at dække en del af betalingen. Hvis saldoen på dit gavekort overstiger beløbet du handler for, så gemmes den resterende saldo på dit gavekort, der således kan bruges ved et senere tidspunkt.

Fragt og leveringer

Ved køb over 499 DKK tilbyder vi GRATIS FRAGT til udleveringsstedet/Tracked Letter DK. Gælder hvis varen understiger vægt- og størrelsesbegrænsningerne for pågældende forsendelsesmetode (20 kg, længde 1,5 m, længde + omkreds maks. 3 meter). 

Ved køb over 2000 DKK tilbyder vi GRATIS FRAGT for skoler og virksomheder med levering via Parcel. Gælder hvis pakken understiger vægt- og størrelsesbegrænsningerne for pågældende forsendelsesmetode (20 kg, længde 1,75 meter. Længde + omkreds 3 meter). 

For at undgå gebyr skal du aktivt vælge en gratis forsendelsesmetode i kassen før du gennemfører din ordre. Nedenfor ses en liste over de forsendelsesmetoder Sløjd-Detaljer tilbyder. I kassen ses et anslået antal dage for levering for hver enkelt forsendelsesmetode (bemærk at det er et anslået antal, som vi ikke kan garantere). I forbindelse med helligdage og populære tilbudskampagner kan der opstå forsinkelser. Aktuelle forsendelsesmetoder for lige præcis din ordre vises automatisk. 

Hvis varen, du har bestilt, er på lager, sender vi den normalt indenfor 2-5 arbejdsdage. Hertil føjes altid den tid det tager for transportøren at transportere pakken til udleveringsstedet eller, hvor det er relevant, til din adresse. I højsæsonen (efterår og tidlig vinter) kan det dog tage yderligere et par dage, mens det i lavsæsonen kan gå hurtigere. Alle leveringstider som angives fra vores side er at betragte som værende vejledende. Vi er ikke ansvarlige for forsinkelser, der opstår hos transportøren. Hvor leveringstiden er angivet i antal dage er der tale om hverdage, og vi forbeholder os ret til at fravige den angivne leveringstid uden yderligere varsel.

Gebyr for respektive forsendelsesmetode vises i kassen. 

1. Budbee-pakkeboks

Din bestilling sendes med Budbee Box og leveres til den pakkeboks du vælger. Når pakken ankommer modtager du en sms/e-mail med instruktioner. Afhentes med pinkode indenfor 3 dage. Vi anbefaler at du downloader Budbees mobil-app til din enhed.

2. PostNord Posthus

Din bestilling sendes til valgfrit PostNord-posthus. Du modtager en sms/e-mail når pakken er ankommet. Skal afhentes inden for 7 dage. Fremvisning af legitimation er påkrævet. Vi anbefaler at du downloader PostNords mobil-app til din enhed. 

3. PostNord Pakkebokse

Din bestilling sendes til valgfri PostNord Pakkebokse. Du får besked via sms, e-mail, PostNords app eller blanket, når din pakke er klar til afhentning. Skal afhentes inden for 7 dage. Vi anbefaler at du downloader PostNords mobil-app. 

4. Budbee hjemmelevering

Din bestilling sendes hjem til dig med Budbee om aftenen. Når pakken er afsendt modtager du en sms/e-mail med instruktioner. Vi anbefaler at du downloader Budbees mobil-app til din enhed.

5. PostNord levering til hjemmeadresse

Pakken leveres til dit hjem om dagen eller aftenen. Du får besked i PostNord-appen og via sms/e-mail med forslag til leveringsdato og -tidspunkt. Det er altid muligt for at tilpasse din levering. Du kan f.eks. vælge en anden dato eller et andet tidspunkt, personlig levering ved døren eller at afhente din pakke på et PostNord-posthus. 

Ved levering til din hjemmeadresse kan du følge din pakke i realtid ved hjælp af kortet, ETA og antallet af stop før dig. Vi anbefaler at du downloader PostNords mobil-app til din enhed.

OBS! Dette kan være den eneste forsendelsesmulighed, der er tilgængelig for dig, hvis produkterne vejer mere end 20 kg, og hvis din ordre indeholder en vare, der er længere end 1,5 meter. 

6. PostNord Parcel

Tilgængelig for skole, offentlig institution og forening samt for virksomheder og organisationer. Leveres som erhvervspakke til adressaten uden forudgående varsel. Hvis ingen person kan modtage pakken sendes der besked om hvor pakken kan afhentes. Hvis der er underskrevet en særlig aftale i form af en leveringsgodkendelse eller såkaldt Flexaftale mellem dig og det pågældende fragtfirma, så afleveres pakken uden kvittering. Ved skade eller bortkomst overgår ansvaret til modtageren.

 

Så snart din ordre har forladt vores lager vil du modtage en leveringsmail med et sporingslink. Ved hjælp af dette sporingslink kan du følge din pakkes rejse hele vejen til dig. 

Hver gennemført og godkendt ordre via nettet genererer automatisk en ordrebekræftelse. Den mest almindelige årsag til at en ordrebekræftelse og/eller en leveringsmeddelelse udebliver, er at du ved et uheld har oplyst en forkert e-mailadresse i forbindelse med bestillingen. Tjek gerne mappen med spammail for en sikkerheds skyld. Når du opretter en konto kan du logge ind på Mine sider for at se dine aktuelle ordrer. Her fremgår ligeledes status for igangværende ordrer samt dine tidligere ordrer. Obs! Ved ordre(r) via telefon og brev udebliver ordrebekræftelsen.

Transportskade / Fejlleverance

Når du modtager varerne skal du altid kontrollere at antal kolli stemmer overens med fragtsedlen, samt at der ikke er skade(r) på pakken. Eventuelle skader anmeldes omgående til transportøren uden unødig forsinkelse fra det tidspunkt, hvor skaden opdages. Hvis du først opdager transportskaden når du åbner pakken, eller hvis du har brug for hjælp, så bedes du venligst kontakte kundeservice. Anmeldelse om beskadiget/manglende vare(r) skal ske straks når du afhenter din pakke, hvis en sådan skade er tydelig allerede ved levering. Vi dækker eventuelle skader som kan opstå under transporten til dig. Hvis vi leverer det forkerte antal varer eller den forkerte vare, så bedes du give os besked herom så hurtigt som muligt, således at vi kan rette fejlen. Besøg en af vores butikker eller indsend en kvittering med information om manglen og vedlæg eventuelle fejlleverede varer i original emballage.

Fortrydelsesret / Retur

Jf. lovgivningen har du som forbruger ret til at fortryde dit køb uden særlig anledning indenfor 14 dage fra du har modtaget varerne. Hos os har du fuld retur- og bytteret i 30 dag. Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter at samtlige varer på ordren er blevet leveret. Vil du gøre brug af din fortrydelsesret skal du inden de 30 dage er gået meddele os skriftligt at du agter at fortryde aftalen, og at du har til hensigt at returnere varerne til os. Varer købt via postordre eller i webshoppen kan byttes i en af vores butikker og omvendt. Retursedlen udfyldes og sendes sammen med varerne. Vi refunderer fuld pris for varer, der returneres uskadt, og som ikke er blevet håndteret uforsigtigt og mere end højst nødvendigt. Såfremt varen er blevet håndteret i et sådant omfang, at den er faldet i værdi, så foretages et afslag i tilbagebetalingen i det omfang varen anses for at være reduceret i værdi. Varerne returneres til os på den billigste måde. De må ikke returneres pr. efterkrav eller som anbefalet forsendelse, eftersom vi ikke afhenter/betaler for sådanne forsendelser. Når du gør brug af fortrydelsesretten for én vare, tilbagebetaler vi varens værdi, mens du betaler fragten. Når hele ordren returneres refunderes ligeledes eventuelle ekstra omkostninger (dog betaler du for returfragten). Tilbagebetaling sker inden for 14 dage fra den dag, vi har modtaget returmeddelelsen, eller hvor du som kunde fremlægger bevis for, at varen er returneret, alt efter hvad der sker først. Kunder der anvender Klarna kan indberette returnering dér.

Retur- og fortrydelsesretten gælder ej for varer, der er tilpasset efter dine ønsker, eller for varer der er sat et personligt præg på. Returretten gælder ej heller for produkter med forsegling/plombering hvor denne er brudt, eller for varer, hvor denne kan blive forringet eller for gammel. På fødevarer må emballagen ikke brydes. Ønskes en ny vare opkræver vi en ny reduceret fragtafgift. Information om fortrydelsesret finder du ligeledes i ordrebekræftelsen. En retur- og reklamationsseddel kan downloades via nedenstående link.

Sløjd-Detaljers Retur- og reklamationsseddel finder du her.

Ved returnering af varer der er købt i butik skal der fremvises kvittering. Hvis du har købt via e-handel kan vi bruge dit navn og din adresse til at finde dit køb.

Du har altid ret til at ophæve et køb hvis leveringen bliver forsinket. Hvis varen er ankommet til dig og er betalt, så refunderes den af Klarna (hvis du er privatperson eller virksomhed), eller af Sløjd-Detaljer (hvis du er kunde via skole/offentlig institution/forening). Har du valgt at betale med Klarna-faktura kan du ved at kontakte Klarna få bremset betalingen indtil returneringen er gennemført. Alle tilbagebetalinger sker uden forsinkelse og senest inden for 14 dage.

Returadresse: Slöjd-Detaljer, Axvallagatan 10, 532 24 Skara, Sverige

Kontakt os altid på tlf. 33 16 14 90 før du returnerer varer så vi kan sende dig en forudbetalt returlabel.

Tilbagebetaling

Ved brug af fortrydelsesretten udbetaler vi pengene senest 14 dage efter vi har modtaget returforsendelsen eller kvittering på returnerede varer. Du kan altid bremse din Klarna-faktura ved at kontakte Klarna. Klarna benytter samme betalingsmiddel til tilbagebetalingen som du selv har brugt. Kunder der handler via skole/offentlig institution/forening tilbagebetales af Sløjd-Detaljer (normalt en kreditnota).

Ej afhentede pakker

Såfremt du ikke afhenter din pakke, opkræver vi et håndterings- og forsendelsesgebyr på op til kr. 300,00. Ej afhentede pakker er ikke omfattet af fortrydelsesretten.

Reklamation

Du skal altid kunne føle dig tryg og sikker, når du handler hos os. Du kan reklamere en vare ved at kontakte os via kundeservice på enten mail eller telefon.

I henhold til købeloven har du som forbruger ret til at reklamere en beskadiget eller fejlbehæftet vare inden for 3 år, forudsat at varen var defekt ved leveringstidspunktet. Vi opfordrer dig til at klage med det samme eller så snart fejlen opdages og inden for en rimelig periode på 2 måneder. Sløjd-Detaljer påtager sig ikke ansvar for fejl, der er opstået på grund af skade, slitage eller uagtsomhed. Vær opmærksom på at du, for at kunne reklamere, skal kunne fremvise en kvittering eller anden dokumentation for dit køb, der beviser, hvornår købet er foretaget og til hvilken pris. Kontakt os før du returnerer en vare. Nogle gange kan det være nok at vi sender en reservedel.

Returnér varen til os efter aftale med kundeservice. Varen må ikke sendes pr. efterkrav eller som anbefalet forsendelse. Gem kvitteringen for din returnering som bevis på, at returneringen er gennemført. Dette er nødvendigt i tilfælde, hvor returneringen ikke når frem til os. Skulle produktet udgå af vores sortiment, så refunderer vi købsprisen samt eventuelle udgifter og dermed forbundne omkostninger du har haft i forbindelse med reklamationen. Tilbagebetaling sker inden for 14 dage med samme betalingsmetode som ved købet.

Kontaktoplysninger ifm. bytte, retur/reklamation, annullering af køb samt besøgsadresse.

Som forbruger har du altid ret til at henvende dig til Sløjd-Detaljer på valgfri måde for at få hjælp mht. reklamationer, fortrydelsesret, fortrydelse af din ordre eller enhver anden hjælp du måtte få brug for i forbindelse med køb, bestilling eller vores produkter. Du kan kontakte os på følgende måder:

Telefon: 33 16 14 90, 

E-mail: [email protected], 

Brev: Slöjd-Detaljer, Box 373, 532 24 Skara, Sverige.

Fysisk adresse og pakkeleveringer: Slöjd-Detaljer, Axvallagatan 10, 532 37 Skara, Sverige.

Du finder adresser på vores butikker i bunden af hjemmesiden under overskriften Vores butikker. Bemærk venligst at du ikke kan sende breve eller varer til butikkerne. I stedet henvises til ovenstående adresse.

CE-mærkning

Produkter som kan være farlige at bruge (f.eks. el-produkter, maskiner, personlig beskyttelsesudrustning m.m.) skal være CE-mærket for at måtte sælges på EU’s indre marked. CE-mærkningen indebærer, at producenten eller importøren garanterer, at produktet opfylder alle grundlæggende sundheds- og sikkerhedsmæssige krav. Hvis CE-mærket mangler kan det betyde, at produktet udgør en sikkerhedsrisiko og/eller at producenten ikke kender til de gældende regler. Du kan finde mere information på www.swedac.se.

Force majeure

I tilfælde af force majeure såsom strejker, transportforstyrrelser, import- eller eksportforbud, sygdom blandt personalet eller andre forhold, der ligger uden for Sløjd-Detaljers kontrol, vil Sløjd-Detaljer muligvis ikke være i stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til nærværende generelle betingelser under den periode, der præges af gældende force majeure. Såfremt force majeure hersker i mere end to måneder og Sløjd-Detaljers forpligtelser som følge heraf er blevet udskudt i mere end 2 måneder, så har du og/eller Sløjd-Detaljer ret til at opsige aftalen uden sanktioner.

Ophavsret

Indholdet på denne hjemmeside er beskyttet jf. loven om ophavsret og tilhører Sløjd-Detaljer. Oplysningerne på denne hjemmeside, herunder materialer såsom stillbilleder, levende billeder, dokumenter og lyd samt tekst og layout må ikke (undtagen til rent private formål eller hvor det udtrykkeligt er tilladt) kopieres, gengives, ændres, overføres eller opbevares i nogen form. Det er forbudt at ændre indhold på denne hjemmeside.

Ved øvrige ærinder bedes du venligst kontakte vores hovedkontor

Omstillingsbord: +46 (0)511 267 60 (hverdage 08.00-16.00).

Postadresse: Slöjd-Detaljer, Box 373, 532 24 Skara, Sverige.

Sløjd-Detaljers CVR-nr. er 20093382


Trustpilot